Om Østerbro

Østerbro er en administrativ bydel i København med 76.402 indbyggere (2016). Bydelens areal er 8,74 km2 og befolkningstætheden på 8.116 indbyggere pr. km2. Dog indgår f.x. Fælledparken og Nordhavn i arealet. I de beboede dele er befolkningstætheden langt højere. Østerbro udgør den nordøstligste bydel i Københavns Kommune og rummer ca. tolv procent af kommunens 591.481 indbyggere (2016). Den administrative bydel Østerbro blev etableret pr. 1. januar 2007 ved at Indre Østerbro og Ydre Østerbro blev lagt sammen til én bydel.

"Bro" er en gammel betegnelse for en brolagt vej. Ordet Øster- kommer af, at stenbroen lå lige ud for den gamle byport Østerport, der i middelalderen var placeret for enden af Østergade i det indre København. Under Christian 4.´s store nordlige udvidelse af byen kom den nye Østerport i 1647 til at ligge for enden af Rigensgade. I 1708 blev der bygget en ny Østerport cirka der hvor den nuværende Østerport station ligger.

Overordnet kan bydelen inddeles i Indre Østerbro og Ydre Østerbro. Indre Østerbro er hovedsageligt velhavernes kvarter, et kvarter med en gammel og fin historie og hjemsted for en længere række vigtige bygninger, pladser og forretninger, mens Ydre Østerbro har en knap så gammel historie.

Indre Østerbro

  • Parken
  • Brumleby
  • Rosenvænget
  • Fælledparken
  • Østre Gasværk
  • Nordhavnen
  • Københavns Frihavn
  • Søndre Frihavn

Ydre Østerbro

  • Strandvejskvarteret
  • Ryparken
  • Rådmandsmarken
  • Lyngbyvejskvarteret



(kilde: Wikipedia)